Staten kan vente masse-stævning over vandplan

Maskinhuset på forædlingscentret Sofiehøj ved Holeby måtte i går tages i brug til et stormøde i Dansk Landbrug Sydhavsøerne. Det er vandplanerne, der fik mellem 150 og 200 landmænd til at lægge vejen til Holeby, for at høre om hvordan man kan anlægge sag mod staten i et håb om at få planerne ændret.

Mødet blev også en opfordring til, at så mange som muligt anlægger sag, også for at lægge et vist pres på lovgiverne. Men det skal gå stærkt, for allerede 21. juni udløber fristen.

Advokat Jacob Ploug mener ikke, at 2.000 søgsmål er urealistisk.

Organisationen har lagt hjælpemateriale for stævningen ud på sin hjemmeside, så mange vil kunne klare det uden advokat bistand.

Offentliggjort Sidst opdateret