Sådan så der ud i Nysted i begyndelsen af 2019. Det er tilsyneladende et syn, som borgerne på Lolland-Falster skal forvente flere af i fremtiden. Foto: Claus Hansen/ArkivClaus Hansen/Arkiv
Flertal af lokale folketingskandidater vil have staten til at sikre Lolland-Falsters kyster
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND-FALSTER Lolland-Falster har jævnligt de senere år været ramt af større eller mindre oversvømmelser.
Og der er tilsyneladende en risiko for, at vi på Lolland-Falster kun kan forvente endnu mere af samme fænomen i fremtiden.
Lolland-Falster er nemlig et af de områder i Danmark, hvor der i fremtiden er størst risiko for oversvømmelser, har en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet tidligere fastslået.
I begyndelsen af januar i år kom så Kystdirektoratet med en opdateret vurdering af, hvor risikoen for ekstreme oversvømmelser er størst i fremtiden. En tilsvarende vurdering for seks år siden udpegede alene Nakskov som værende et risikoområde, men nu er hele det sydlollandske område udpeget som potentielt udsat.
Alle lokale kandidater til Folketinget, opstillet i Guldborgsundkredsen, er optaget af og enige om, at kystsikring er vigtig at få udvidet og etableret.
Annonce
Dog med undtagelse af Nye Borgerliges Bob Richard Nielsen, der nægter at komme med anvisninger på det, han kalder for klimapopulisternes dommedagsprofetier.
- Hvad fremtiden bringer af behov for yderligere kloakering og digebeskyttelse, må vi tage, som regningen opstår, mener han.
Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen mener derimod, at det er for stor en opgave at pålægge lodsejere og kommuner.
- Derfor skal staten til lommerne og yde bistand til sikring af vore kyster og havne, mener han.
Det Konservative Folkepartis Stine Pilt Olsen mener, at der er brug for større helhedsløsninger.
- Oversvømmelser kender ikke kommunegrænser, så derfor bør regionen i langt højere grad involveres, og det bør overvejes, om der skal tilføres statsmidler, lyder det fra Stine Pilt Olsen.
Socialistisk Folkepartis Annemette Schønberg Johnsen taler om en decideret statslig pulje til klimasikring.
- Lolland og Guldborgsund kan umuligt klare så stor en opgave uden tilførsel af midler. Det bør være et nationalt ansvar, mener hun og er dermed på linje med Kristendemokraternes Henning Østergaard-Christensen.
Dansk Folkepartis René Christensen og Venstres Marcus Knuth taler begge for, at kystsikring skal være et lokalt og kommunalt ansvar.
- Der kan dog være steder som ved vestkysten og det lollandske dige, hvor staten også er med, mener René Christensen.
Annonce
- Staten skal understøtte indsatserne økonomisk, så udsatte områder som Lolland-Falster ikke står med en alt for stor byrde selv. Derfor skal puljen, som kommunerne kan søge til kystbeskyttelse, øges med 20 millioner kroner, lyder det fra Marcus Knuth.
Enhedslistens Christian Tastrup taler for, at regering og Folketing skal overtage det fulde ansvar for gennemførelse af rettidig kystsikring og betale udgifterne.
- Projekterne skal dog gennemføres i et samarbejde med kommunerne, mener han.
Joan Gerti Kragh fra Alternativet er på linje med Christian Tastrup.
- Der skal skabes en overordnet national handleplan for kystsikring. Det er en samfundsopgave og ikke en selvstændig kommunal udgift, slår hun fast.
Det Radikale Venstres Henriette Bødewadt er spidskandidat i både Guldborgsundkredsen og Lollandkredsen. Hendes svar på spørgsmålet om kystsikring bringes sammen med kandidaterne i Lollandkredsen.
Kystdirektoratet vurderer, at der kan være risiko for digebrud på det sydlollandske dige ved meget høje vandstande. Foto: Jan Knudsen/ArkivJan Knudsen/Arkiv
Folketidende beskrev 12. januar 2019 på baggrund af en vurdering fra Kystdirektoratet, at hele det sydlollandske område befinder sig i risikoområdet for oversvømmelser. Foto: ArkivArkiv
Seneste artikler
Byggerådgiver købte mellemnavnet "awesome" efter festival
Nu er Kun For Forrykte festival skudt i gang
Se videoen: Stort amerikansk fly fløj lavt henover Lolland og Falster
Borgmesterens bedste råd: Tag ikke telefonen ved ukendt nummer
Ingen børn skal stå på sidelinjen: Fond giver stor donation
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland