Statsforvaltningen skal kigge på millionstøtte i Odense
En sag om støttekroner fra Odense Kommune til eventfirmaet Odense Sport & Event skal nu tjekkes hos Statsforvaltningen. Her ses rådhuset i Odense. Foto: Polfoto/Kühn Hjerrild Melissa
Polfoto/Kühn Hjerrild Melissa
Ifølge Fyens Stiftstidende kan Odense Kommune have rodet rundt i sag om støttekroner til et eventfirma.
En sag om støttekroner fra Odense Kommune til eventfirmaet Odense Sport & Event skal nu tjekkes hos Statsforvaltningen.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
I forlængelse af en koncert med Sting og Paul Simon i 2015 blev der ifølge avisen lavet en underhåndsaftale mellem Odense Kommune og Odense Sport & Event.
Aftalen gik ud på, at kommunen skulle bestille ydelser for de to millioner kroner, som kommunen ikke ville inkludere i den juridiske og underskrevne støtteaftale for koncerten.
Hos Odense Kommune mener man, at reglerne er blevet overholdt. Man vil dog gerne lige have, at Statsforvaltningen går sagen igennem.
- Det er både min og den kommunale forvaltnings opfattelse, at den samlede aftale om støtte til dobbeltkoncerten med Paul Simon og Sting holder sig inden for gældende lovgivning, siger kommunaldirektør Stefan Birkebjerg i en pressemeddelelse ifølge Fyens Stiftstidende.
- Men jeg har vurderet, at det er rigtigt, at Statsforvaltningen også vurderer sagen, hvorfor jeg nu vil tage initiativ til at oversende sagen og den tilhørende dokumentation til behandling i Statsforvaltningen, tilføjer han.
Avisen skriver desuden, at kommunen gennem en langstrakt proces, hvor avisen har søgt om aktindsigt, ikke har kunnet levere nogen former for skriftlig dokumentation for, at der skulle være leveret noget for de to millioner kroner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde