Statsminister overvejer også ny start på beskæftigelsesområdet
Statsminister Mette Frederiksen (S) ser nogle af de samme problemer på området som på ældreområdet. Altså at der er for meget bureaukrati, som skaber for mange problemer. (Arkiv). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen ser nogle af de samme problemer på beskæftigelsesområdet som på ældreområdet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) overvejer at gøre det samme på beskæftigelsesområdet, som regeringen har planer om på ældreområdet.
Altså starte forfra.
Det siger hun i et interview med Ekstra Bladet.
- Jeg er klar på at se, om vi skal gøre det samme, som vi har planer om på ældreområdet.
- Jeg tror, at vi har behov for at gøre det samme med beskæftigelsen, siger Mette Frederiksen.
Hun ser nogle af de samme problemer på området som på ældreområdet. Altså, at der er for meget bureaukrati og lovgivning, som skaber for mange problemer.
Statsministeren understreger, at det ikke er noget, hun vil sætte i gang nu.
Først handler det om at se, hvordan det går med afbureaukratiseringen på ældreområdet.
Det kan fungere som inspiration for beskæftigelsesområdet.
Hun siger også, at hun ikke ved præcis, hvordan det skulle fungere på området.
- Jeg har ikke alle svarene, siger hun.
Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at regeringen vil afskaffe "den omfangsrige regulering og lovgivning" på ældreområdet og starte helt forfra med en ny ældrelov.
- Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent.
- Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter forfra, siger hun fra embedsboligen Marienborg, sagde hun i talen.
Hun er den sjette statsminister, der problematiserer den øgede bureaukratisering. Ingen er dog for alvor lykkedes med at gøre op med problemet, og i mellemtiden er problemerne kun blevet større.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde