Statsministeren afviser at kommentere Løkkes tøj-sag
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ønsker ikke at blande sig i sagen om, hvorvidt Venstres gruppeformand Lars Løkke Rasmussen korrekt har betalt skat af det tøj og den ferierejse, som partiet har betalt for ham og hans familie.
I 2010 holdt Venstres daværende politiske ordfører og senere skatteminister Peter Christensen sig ellers ikke tilbage med anklager om skattespekulation mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock, i deres skattesag.
Spørgsmål: Under din skattesag opfordrede Venstre dig ganske kraftigt til at lægge dine skatteforhold frem, så alt kunne komme på bordet. Nu har Lars Løkke selv en slags skattesag - mener du, at han bør lægge alt frem, så danskerne kan få det at se?
- Det har jeg ingen kommentar til, siger Helle Thorning-Schmidt efter Folketingets spørgetime tirsdag.
Spørgsmål: Kunne du selv finde på at modtage tøj og rejser betalt af din partiorganisation, som Lars Løkke øjensynlig har gjort?
- Jeg har ikke nogen kommentarer til den sag, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde