Emnerne for samtalerne mellem de to bliver den økonomiske situation i Europa og håndteringen af gældskrisen, det kommende EU-topmøde den 1.-2. marts og det danske EU-formandskab, oplyser Statsministeriet.
Helle Thorning-Schmidt og præsidenten skal også under mødet i Élysée-palæet drøfte en række udenrigspolitiske emner, blandt andet situationen i Syrien, Libyen og Iran.
Ifølge Financial Times og andre medier måtte Helle Thorning under EU-topmødet den 8.-9. december i Bruxelles lide den tort at blive sat på plads af den temperamentsfulde Sarkozy. Han bad hende simpelt hen holde mund.
- I står uden for, og I er nye. Vi gider ikke høre på jer, sagde Sarkozy angiveligt til den kommende danske EU-formand med henvisningen til, at Danmark ikke er medlem af eurozonen.
Det skete, da stats- og regeringscheferne forhandlede om at stramme reglerne for EU-landenes nationale økonomier.
Helle Thorning-Schmidt havde talt positivt om at indgå et kompromis mellem de 27 EU-lande, da Storbritannien blokerede for regulære traktatændringer, og de andre EU-lande uden om briterne i stedet aftalte at danne den såkaldte finanspagt.
Efter besøget i Paris skal statsministeren atter pakke tasken. Den 24. februar møder hun den amerikanske præsident, Barack Obama, for første gang, når hun aflægger visit i Det Hvide Hus i Washington.
På dagsordenen er sikkerhedspolitik, EU-formandskabet og den økonomiske situation. De to regeringschefer skal også tale om Afghanistan, hvor Nato vil trække de fleste af sine kamptropper ud i 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde