Statsministeren ser intet behov for nuancer i abortdebat
Fri abort er ikke til diskussion, og det behøver ingen nuancer, mener statsminister Mette Frederiksen.
I kølvandet på Jens Rohdes entre i Kristendemokraterne rejste der sig en debat sig en om vilkårene for den fri abort i Danmark. Den debat fik søndag deltagelse af statsminister Mette Frederiksen (S), der ikke mener, at debatten savner nuancer.
- Nogle siger, at det er nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort. Jeg er ikke enig, skriver statsministeren på Facebook.
- Om det hedder abort eller fri abort gør ingen forskel i min verden. Det gør kvinders uindskrænkede ret til at bestemme over egen krop og fremtid derimod. Lad os ikke gå på kompromis.
Statsministeren sætter ikke adresse på, hvem der ønsker at nuancere debatten om abort.
Debatten blussede op, da Jens Rohde meldte sig ind i Kristendemokraterne. Partiet blev blandt andet stiftet som et protestparti imod den fri abort.
Men Jens Rohde har i forbindelse med sin indtræden i partiet afvist at være imod fri abort til kvinder. I stedet kæmper partiet for at nedbringe antallet af aborter.
Det skal ske gennem rådgivning af kvinder, der overvejer en abort samt samtaler med en psykolog.
Efterfølgende bød den tidligere Venstre-minister Søren Pind også ind med opslag på Twitter, hvor han skrev:
- Hvordan var det nu, Clinton sagde: Ingen af os er for abort. Men nogle af os er for kvindens ret til selv at bestemme. Det er helt fint, at Jens Rohde levendegør den danske abortdebat uden at ville vende tilbage til strikkepinde og baggårde.
- Vi slipper for nemt om det i Danmark.
Efter en række meningsudvekslinger om det opslag skrev Søren Pind, at Jens Rohde fik "illustreret at abortspørgsmålet lider under en dyb fortrængning", og at "alle nuanceringer af spørgsmålet gør åbenbart en til strikkepindstilhænger og mandschauvinist."
Samme behov for nuancer mener statsministeren altså ikke, at der er behov for.
- Nogle siger, at det er nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort. Jeg er ikke enig, skriver statsministeren på Facebook.
- Enten er vi for. Eller også̊ er vi imod. Der er ikke en mellemvej. Enten er en pige eller kvinde ufrivilligt gravid. Eller også̊ er hun ikke.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde