Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen kan se langt efter støtte fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den verserende bogsag.
Mens Lars Løkke Rasmussen understreger, at han har tillid til forsvarsminister Søren Gades (V) håndtering af den kontroversielle arabiske oversættelse af bogen "Jæger - i krig med eliten", så ønsker han ikke at kommentere forsvarschefens rolle.
- Jeg er tilfreds med min forsvarsminister, som jeg har stor tillid til. Jeg er meget tilfreds med, at han ser på den her sag med stor alvor og allerede har taget skridt i sagen: En medarbejder er bortvist og der er iværksat en auditørundersøgelse. Jeg har tillid til, at forsvarsministeren træffer de nødvendige beslutninger, så han også føler, at han kan sidde som chef for sit ministerium på ordentlig vis, lyder statsministerens svar på spørgsmålet, om han har tillid til forsvarschefen.
Ifølge Lars Løkke Rasmusen kan ingen "være tilfreds med det, som er sket i Forsvarskommandoen". Men statsministeren henviser til, at forsvarsministeren i givet fald må træffe de nødvendige konsekvenser.
- Det er forsvarsministerens ressort, og jeg vil ikke detaljeret gå ind og blande mig i det. Jeg har tillid til forsvarsministeren, og jeg har tillid til, at han ser på den her sag med meget stor alvor. Jeg har tillid til, at han har iværksat en auditørundersøgelse, og jeg har tillid til, at han parallelt og i kølvandet på det træffer de nødvendige beslutninger på en sådan måde, at han også fremadrettet føler, at han er chef i huset og kan løse den opgave, som er hans.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker