Statsministeriet indkalder til pressemøde om Ukraine
Det forventes, at statsminister Mette Frederiksen deltager på et pressemøde om situationen i Ukraine torsdag klokken 15. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torsdag klokken 15 holder Statsministeriet pressemøde om situationen i Ukraine efter Ruslands angreb.
Statsministeriet indkalder til pressemøde klokken 15 torsdag om situationen i Ukraine.
Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Det fremgår ikke, hvem der deltager på pressemødet. Men det forventes, at statsminister Mette Frederiksen (S) er med, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bekræfter over for TV 2 News, at han deltager.
Det oplyser han på vej ud fra et møde i Europa-udvalget, hvor han har fået mandat til at indføre yderligere sanktioner mod Rusland.
Udenrigsministeren har fordømt Ruslands angreb på Ukraine og kalder det på vej ud fra mødet for "fuldstændig vanvittigt".
Også statsminister Mette Frederiksen har fordømt det russiske angreb.
I en pressemeddelelse kalder hun Ruslands handlinger for "aldeles uacceptable".
- Jeg fordømmer Ruslands angreb på det stærkeste. Det er en skræmmende og helt uprovokeret handling, der strider mod FN-Pagten og folkeretten.
- Det her skal have store konsekvenser for Rusland, udtaler hun i pressemeddelelsen.
Tidligt torsdag angreb Rusland Ukraine efter længere tids spændinger mellem de to lande. Ifølge internationale medier affyrede russiske styrker missiler rettet mod flere byer i Ukraine.
Flere steder meldes om eksplosioner, og der rapporteres om adskillige dræbte.
Både EU, Nato og USA har fordømt angrebet. EU og USA vil indføre hårde sanktioner mod Rusland.
Der har de seneste måneder været heftig diplomatisk aktivitet mellem flere vestlige statsledere og den russiske præsident, Vladimir Putin.
Her har man forsøgt at stoppe en krig, som blandt andre den britiske premierminister, Boris Johnson, har frygtet kan blive "den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig".
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker