Statsministeriet mandsopdækkede landbrugspakke fra start
Et notat viser, at Statsministeriet allerede tidligt i forløbet fulgte med i landbrugspakkens tilblivelse.
Berlingske fortalte tidligere på ugen, hvordan embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet i efteråret blev indkaldt til møder i Statsministeriet for at diskutere udformningen af den landbrugspakke, der senere kostede miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet.
I søndagens udgave beskriver avisen så et notat, som beskriver problemerne med regeringens oplæg til landbrugspakken i forhold til gældende EU-direktiver.
Notatet er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriets jurister, men er sendt via e-mail til Statsministeriet.
Det understreger ifølge politisk kommentator Hans Engell, at statsministeren var velorienteret om landbrugspakken hele vejen igennem forløbet.
- Derfor havde regeringstoppen også et langt større medansvar for landbrugspakken end det billede, der tegnede sig i medierne.
- Det var selvfølgelig også grunden til, at Løkke kørte sagen helt til afgrunden for at holde på Eva Kjer Hansen som minister.
- Hun havde helt åbenlyst ikke eneansvaret for et forløb, der så alligevel førte til, hun blev fældet. Hun blev regeringens syndebuk i den sag, siger han til Berlingske.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener dog ikke, at Løkkes mandsopdækning af lovpakken er usædvanlig.
- Men uanset hvad kan jeg ikke se, at det skulle være et problem, at en statsminister er involveret i, hvordan hans fagministre løser deres opgaver.
- Især ikke, når det er et emne, som er meget vigtigt for regeringen, og noget vi gik til valg på. Det kaldes lederskab, siger Ellemann-Jensen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker