Statsrevisorerne retter en særdeles skarp kritik af Sundhedsministeriet efter et møde med rigsrevisor Henrik Otbo onsdag. Ministeriet burde have givet rigsrevisor en rapport om overbetaling af privathospitalerne.
Rigsrevisor kalder forløbet for særdeles utilfredsstillende. Og det bakker statsrevisorerne op om, siger formand for statsrevisorerne Peder Larsen, der er udpeget af SF:
- Statsrevisorerne er enig med rigsrevisor. Statsrevisorerne går ud fra, at alle ministre, ministerier, styrelser og andre myndigheder, som er omfattet af statens revision fortsat og uopfordret vil stille alt relevant materiale til rådighed for rigsrevisor. Statsrevisorerne ser gerne, at folketingets formand formidler dette til regeringen, siger han.
Statsrevisorerne konstaterer, at rigsrevisor har bedt om den omstridte rapport, før han afgav sin kritiske beretning i juni sidste år - og dermed også før han endelig fik den udleveret den 2. juli sidste år.
Statsrevisorerne lader det være op til folketingets formand, hvad der nu skal ske.
- Jeg går ud fra, at han vil forfatte en skrivelse til regeringen, personificeret ved statsministeren, siger han.
Peder Larsen kalder sagen for helt enestående, uden fortilfælde og uden for kategori i forhold til den skala Statsrevisorerne normalt udtaler kritik ud fra.
- Men særdeles utilfredsstillende er næppe en ros, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker