Statsrevisorer kritiserer usammenhængende billetpriser
Statsrevisorer kritiserer usammenhængende billetpriser Foto: POLFOTO/Finn Frandsen
POLFOTO/Finn Frandsen
Det er ikke muligt at harmonisere priserne i den kollektive trafik i det nuværende system, vurderes det.
Målsætningen om et bedre samspil mellem billetpriserne for tog og busser på tværs af landet kan ikke opnås inden for det nuværende system.
Det konstaterer Statsrevisorerne i en ny beretning om takstharmonisering, som er offentliggjort onsdag eftermiddag.
- Statsrevisorerne konstaterer, at en landsdækkende harmonisering af taksterne i den kollektive trafik reelt ikke er mulig, med mindre takstkompetencen ændres, så kommuner, regioner og togoperatører fratages det endelige ansvar for at fastsætte takster, eller at trafikselskaberne seriøst bestræber sig på at blive enige, lyder det i beretningen.
Arbejdet med at harmonisere taksterne har stået på siden 2009, men de seks regionale trafikselskaber, togoperatørerne og Metroselskabet har ikke kunne nå til enighed om en model for mere ensartede billetpriser.
Og Statsrevisorerne konstaterer, at operatørerne kun har "ringe incitament til at blive enige om fælles, landsdækkende takster".
- Statsrevisorerne finder det problematisk, at transportministeren vanskeligt kan understøtte trafikselskabernes arbejde med at harmonisere taksterne, fordi ministerens kompetence til at gribe ind i tilfælde af uenighed er begrænset, skriver statsrevisorerne.
Resultatet er, at passagerer, der rejser på tværs af forskellige takstområder, oplever ulogiske og uoverskuelige udsving i priserne for de forskellige billettyper.
- Trafikselskaberne har således hverken kunnet blive enige om at skabe en landsdækkende enkeltbillet, at harmonisere taksterne regionalt eller at harmonisere trafikselskabernes takster med togoperatørernes.
- Det har givet utilfredse kunder, der oplever, at priser, billetprodukter og rabatordninger er forskellige og uoverskuelige, lyder konklusionen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub