Steen Bach mødes med sygeplejersker

Mødet kommer efter regionrådsformand Steen Bach Nielsen har bedt sygeplejerskere lade være med at diskutere problematikken om den store overdødelighed på Nykøbing sygehus. Dernæst har sygeplejerskerne følt deres ytringsfrihed krænket. Sygeplejerådet har truet med at anmelde regionrådsformanden for ombudsmanden og samtidigt bedt om en offentlig undskyldning.

I går fortsatte farcen da Regionrådsformand udtalte til P4 Sjælland, at han ikke mente han hverken ville beklage eller undskylde.
Her sagde han, at han ikke kan forstå, at sygeplejerskerne har opfattet det, som at han ville have dem til at lade være med at ytre kritik i det offentlige.
- Jeg er rystet over Dansk Sygeplejeråd. Det her er et udtryk for dårlig ledelse fra deres side, siger regionsrådsformanden til Sj-nyheder.dk. Han holder fast på, at han hellere vil finde løsninger sammen frem for at skændes i pressen.
- Og jeg kan jo ikke sige undskyld, fordi jeg gerne vil have en dialog, mener Steen Bach Nielsen. Kredsformand Helle Dirksen siger til P4 Sjælland at Dansk Sygeplejeråd står fast på kravet om offentlig undskyldning og beklagelse overfor fællestillidsmanden og sygeplejerskerne i Nykøbing.

 

Foto: Arkivfoto

Fredag skal Region Sjælland mødes med Dansk Sygeplejeråd. Mødet kommer til at handle om ytringsfrihed.

Offentliggjort Sidst opdateret