Stem personligt
Foto: Foto: Claus Hnasen
Foto: Claus Hansen
Lennart Damsbo-Andersen og Rune Kristensen har fundet sammen om et fælles budskab. Nemlig at man skal stemme personligt den 15. september.
To lokale folketingskandidater er gået sammen om en fælles sag. Og det på trods af, at der er tale om to kandidater, som rent politisk ellers sjældent kan nå til enighed.
Fra både Lennart Damsbo-Andersen (S) og Rune Kristensen (C) lyder budskabet nemlig nu, at man som vælger skal huske at stemme personligt den 15. september. Kun på den måde har Lolland-Falster nemlig en mulighed for at blive repræsenteret på Christiansborg, lyder de to politikers argument.
- Når jeg står på gaden og taler med vælgerne, kommer folk tit hen og siger, at de nok skal stemme på de Konservative. Men det er jo ikke helt nok, hvis man vil have mig i Folketinget. Man er nødt til at sætte krydset ud for mit navn og tilsvarende ud fra de andre kandidater herfra, hvis man gerne vil have Lolland-Falster repræsentet i Folketinget, siger Rune Kristensen, der – som han udtrykker det – ønsker at blive Lolland-Falsters borgerlige stemme i Folketinget.
Lennart Damsbo-Andersen, der allerede sidder i Folketinget, tror, at mange ikke er klar over, hvor vigtigt det er at stemme personligt. Han pointerer derfor, at det gør en forskel, at nogle kan tale Lolland-Falsters sag.
- Det betyder noget, at vi er repræsenteret på Christiansborg. Det har vi blandt andet kunne se i form af det arbejde, vi har lavet i Kaffeklubben i løbet af de sidste fire år. Her har vi haft mulighed for at påvirke politikken – for eksempel hvad angår Femernbælt-forbindelsen. Og når ordførerne taler fra talerstolen, har vi også kunnet høre, at det var vores ord, der er kommet igennem. Af den grund er det afgørende, at lokale kandidater bliver valgt ind, men det kræver, at man husker at stemme personligt, understreger Lennart Damsbo-Andersen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned