Stillehavsstat kræver bindende aftale
Tuvalu er et af verdens mindste lande - på størrelse med Anholt og med et indbyggertal som Struer.
Men det hindrer ikke Stillehavs-statens premierminister, Apisai Ielemia, i at tale med store bogstaver.
- Jeg er ikke kommet her fra den anden side af Jorden for at underskrive en hul aftale, advarer Ielemia i sin tale på klimatopmødet i København.
Regeringschefen siger, at det er selveste Tuvalus 12.000 indbyggeres - og mange andre menneskers eksistens, som er på spil under forhandlingerne i Bella Center.
- Vi er blandt de mest sårbare over for klimaændringer, lyder hans påmindelse.
Landet ligger blot 4,5 meter over havoverfladen. Blot vandoverfladen stiger en smule, vil saltvandsspejlet nå så højt op, at afgrøderne ødelægges. Tuvalus befolkning lever af blandt andet af landbrug.
- Jeg kræver en juridisk bindende aftale. Det er nødvendigt med beslutsom handling, siger Apisai Ielemia.
Han mener, at industrilandenes "historiske ansvar" bør videreføres, sådan som det er afspejlet i den nuværende Kyoto-traktat.
Desuden foreslår han klimabistand og en forsikringsfond, som yder finansiel hjælp til udviklingslandene.
- Det gælder Tuvalus fremtid, fastslår premierministeren.
Tuvalus befolkning har boet på koraløerne og atollerne, som udgør lilleputlandet, i over 3000 år.
Der er allerede lavet en nødplan, som giver mulighed for at evakuere dem, hvis landet ikke er mere. De skal til andre øer i Polynesien og til New Zealand.
/ritzau/
Stillehavsstaten Tuvalu forlanger, at industrilandene fortsat påtager sig hovedansvaret for at bremse klimaændringerne og tilslutter sig en klimatraktat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned