Støjberg efter maratonsamråd: Jeg burde have lavet en instruks
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var torsdag i samråd i fem timer om, hvorvidt hun var blevet advaret om, at en ordre om at adskille samtlige unge asylægtepar var i strid med loven. Det var hun ikke, forsikrede ministeren. Foto: /ritzau/Nissen Mads
/ritzau/Nissen Mads
Spørgsmålet om, hvorvidt en pressemeddelelse er en instruks, blev centralt under fem timer langt samråd.
Set i bakspejlet mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun burde have handlet anderledes i sagen om adskillelsen af de unge asylpar.
For hele miseren, der har ført til, at ministeren torsdag måtte igennem et fem timer langt samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg, bunder i, at en pressemeddelelse blev læst som en instruks til embedsmænd.
I pressemeddelelsen skrev Støjberg i februar sidste år, at alle unge asylpar skulle adskilles. Men hun undlod en vigtig undtagelse, nemlig at alle sager skal vurderes individuelt.
Dermed var det faktisk i strid med loven, hvad ministeren krævede. Men pressemeddelelsen skulle ikke forstås som en instruks til Udlændingestyrelsen, forklarede ministeren under samrådet.
- Hvis du spørger mig i dag, så tror jeg, at det bedste ville have været, at vi efterfølgende havde skrevet en instruks, hvor de her forbehold var en del af. Men det skete bare ikke, siger Støjberg efter samrådet.
- Det, der til gengæld skete, var, at pressemeddelelsen blev sendt ud. Og så blev det mundtligt kommunikeret, at der var de her undtagelsestilfælde. Så derfor har der været handlet, som der skulle, siger ministeren.
- Det betyder, at der ikke har været brud på internationale konventioner eller dansk lov.
Teksten var tænkt og udformet som en pressemeddelelse, fastholder Støjberg.
- Men på grund af, at der ikke er mere skriftlig kommunikation, bliver det så til en instruks, lyder ministerens forklaring.
Forskellen er, at en pressemeddelelse skal ses som ministerens politiske holdning. Mens en instruks til en styrelse skal være godkendt af ministeriets jurister.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker