Fem år. Så længe har regeringen haft til at finde en model for, hvordan selvstændige kan få en barselsordning i stedet for at nøjes med dagpenge.
I 2006 aftalte partierne bag det såkaldte barselsforlig, at Beskæftigelsesministeriet skulle se på, hvordan det kunne gøres.
Men på de fem år er der ikke sket meget, og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser nu at indføre en bindende ordning og vil heller ikke lave en tidsplan for, hvornår og hvordan en form for barselsordning så kan strikkes sammen.
Det får Radikale Venstre til at anklage ministeren for løftebrud, skriver Information.
- Her er tale om et meget stort løftebrud, fordi ligestillings- og arbejdsmarkedsordførere fra Venstre og Konservative aldrig har forsømt en lejlighed til at understrege, hvor vigtigt det er at få indført barselordningen til selvstændige, siger finansordfører Morten Østergaard.
Han påpeger, at barselsinitiativet er helt afgørende for dansk iværksætterkultur.
Efter fem års venten, føler oppositionen sig gjort til grin.
- Regeringen kan godt holde sig selv for nar, men man skal ikke holde os for nar. Efter fem år trækker vi en streg i sandet, når de ikke vil forpligte sig hverken på at indføre en ordning eller fastsætte en tidsramme for processen, siger Morten Østergaard.
Han stemte sammen med resten af oppositionen onsdag nej til beskæftigelsesministerens forslag om endnu engang at udskyde revideringen af barselsloven.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub