Støjberg-forsvar indkalder Dan Jørgensen som vidne i rigsret
Inger Støjberg er tiltalt ved Rigsretten, som begynder 2. september i år. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dan Jørgensen var i 2016 udlændingeordfører, og Støjbergs forsvar vil bruge ham til at give indblik i tiden.
Inger Støjbergs forsvar indkalder nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) som vidne i Rigsretten.
Det oplyser Støjbergs advokat, Nicolai Mallet.
Dan Jørgensen var i 2016 udlændingeordfører for Socialdemokratiet. Det er i den periode, at Inger Støjberg (V) som udlændinge- og integrationsminister ifølge vidner gav en ulovlig instruks om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.
Instrukssagen har ført til, at Støjberg nu er tiltalt ved Rigsretten. Sagen begynder 2. september, mens der er forberedende retsmøde fredag 25. juni.
Ifølge Nicolai Mallet skal den nuværende klimaminister hjælpe med at skabe et "retvisende billede af den politiske virkelighed i 2016".
- Jeg kan bekræfte, at vi vil indkalde klima- og energiminister Dan Jørgensen som vidne i Rigsretten. Tilbage i 2016 var han, som udlændingeordfører for Socialdemokratiet, blandt de mest ivrige folketingsmedlemmer, der forlangte løsning og handling fra forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i forhold til barnebrude på de danske asylcentre.
- For at få et retvisende billede af den politiske virkelighed i 2016 vil det være nyttigt for Rigsretten at få den daværende socialdemokratiske ordfører til at give det nødvendige indblik i det politiske klima på tidspunktet, udtaler han i en skriftlig kommentar.
I 2016 indkaldt Dan Jørgensen blandt andet Inger Støjberg i samråd, og han kaldte det "helt ude i hampen", at Udlændingestyrelsen ikke havde været opmærksom på, at der fandtes barnebrude, som det på daværende tidspunkt blev beskrevet som, på danske asylcentre.
På fredagens forberedende retsmøde i rigsretssagen, hvor Inger Støjberg er tiltalt, vil Rigsretten blandt andet behandle spørgsmål om eventuelle habilitetsproblemer, betydningen af skærpende omstændigheder i anklageskriftet og pressens adgang til at optage og transmittere fra selve sagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned