Støjberg om EU-asylpolitik: Der er lang vej igen

EU's medlemslande er enige om, at der er et problem, der skal løses, når det kommer til unionens fremtidige asylpolitik. Det, som landene ikke er enige om, er hvilke tiltag, der skal bane vejen for en løsning.

Det lader integrationsminister Inger Støjberg (V) forstå efter et uformelt møde med sine 27 europæiske ministre kolleger i Innsbruck i Østrig.

- Der er lang vej endnu. Det er der ingen tvivl om, at det er der.

- Men der er også en bred erkendelse af, at det bliver ikke ved med at gå, som det gør nu, siger hun.

Det, der er essentielt, er at få bremset tilstrømningen og finde en måde at sende dem hjem igen, der ikke har ret til at være her, påpeger Støjberg.

Mødet er den første opfølgning, efter EU-lederne i juni enedes om at se på mulighederne for at behandle asylsager uden for EU.

Torsdag skulle der ikke tages nogen konkrete beslutninger. På dagsordenen var et fremtidigt asylsystem.

Det nuværende, den såkaldte Dublin-forordning, der fastslår, at en asylansøgning skal behandles i første ankomstland, skal laves om.

- Der er en flygtningekrise, men ud over det, er den meget store udfordring de mange migranter, der forsøger at komme til Europa for at skabe sig et bedre liv, siger Inger Støjberg.

Stridigheder om flygtninge og migranter har igennem en periode skabt splittelse i EU.

- Kløfterne er ikke blevet dybere i dag, men det er ikke sådan, at man ser, at der er blevet bygget mange broer over kløfterne

- Der bliver arbejdet videre på de modeller, der ligger. Så har vi været meget aktive sammen med østrigerne om at få taget nogle tiltag, der gør, at vi mindsker tilstrømningen til Europa, siger hun.

Ministeren vil dog ikke komme ind på, hvilke tiltag det er.

Tidligere på ugen har den østrigske indenrigsminister, Herbert Kickl, foreslået, at flygtninge ikke skulle have mulighed for at udfylde asylansøgninger i EU, EU-ambassader eller i de nævnte udskibningssteder ifølge dpa.

I stedet kunne EU finde de mest udsatte flygtninge i flygtningelejr nær de kriseramte områder, skriver nyhedsbureauet.

Det vakte ikke begejstring hos ministre fra blandt andet Portugal og Grækenland, der påpegede, at europæiske værdier tilskriver, at man hjælper forfulgte mennesker.