Støjberg: Thornings dagpengesnak er rent deja-vu
Venstres politiske ordfører savner indhold i Thornings tale. Fremrykningen af dagpengekommission ændrer intet.
Det er rent deja-vu fra sidste valgkamp, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lørdag på den socialdemokratiske kongres i Aalborg siger, at hun vil afskaffe den nuværende dagpengereform.
Derudover ændrer det principielt set intet, at dagpengekommissionens arbejde bliver fremrykket, for resultatet kommer alligevel først efter valget.
Det mener Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, efter at have hørt Thornings kongrestale, hvor statsministeren meddelte, at kommissionen allerede skal være færdig med sit arbejde i september næste år.
- Før sidste valg sagde de (Socialdemokraterne, red.) også, at de ville afskaffe dagpengereformen. Så kom de i regering, og så holdt de heldigvis fast i reformen. Nu begynder valgtrommerne så at buldre ude i horisonten, og hun siger det samme igen uden at komme med nogen løsninger.
- Det har hun skubbet over i en kommission, som hun godt nok har sagt, at hun har fremrykket lidt. Men vi er ikke blevet klogere på, hvad hun egentlig vil omkring dagpengereformen, siger Inger Støjberg.
Thorning fremrykker dagpengekommissionens arbejde med tre måneder, så det nu skal være færdig til september 2015 i stedet for i slutningen af 2015.
Dermed vil et nyt dagpengesystem ifølge statsministeren kunne træde i kraft fra 1. januar 2016.
Støjberg finder det "interessant", at kommissionsarbejdet og dermed også en løsning stadig er udsat til efter valget, som skal falde senest 15. september næste år.
Dagpengereformen blev stemt igennem af den daværende VK-regering med opbakning fra Dansk Folkeparti og De Radikale.
Støjberg lægger ikke skjul på, at hendes ønskescenario ville være, at dagpengereformen kunne bestå i sin nuværende form, da hun mener, at den i "væsentligt omfang" har bidraget til stabiliteten i dansk økonomi.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker