Støjberg vil trække i urolige asylbørns lommepenge
Udlændingeministeriet er i færd med at udarbejde en særlig husorden for børneasylcentrene.
Der skal strammes op over for de uledsagede asylsøgere under 18, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
Det mener udlændingeminister Inger Støjberg (V), som med et borgerligt folketingsflertal i ryggen nu har sat sine embedsmænd i sving.
Ifølge Jyllands-Posten er ministeriet i gang med at udarbejde en husorden, der skal gælde på børneasylcentrene.
Den skal blandt andet indeholde et forbud mod alkohol og hash, ligesom der skal være ro på værelserne på et bestemt tidspunkt.
- Der har i al for lang tid været en slaphed over for de unge, blandt andet fordi regelgrundlaget for en fast hånd ikke har været der. Det indfører vi nu, siger Støjberg til avisen.
Overtræder de unge husordenen, vil de kunne trækkes i de cirka 200 kroner, som de får i lommepenge om ugen.
Samtidig bliver der også mulighed for at ransage værelserne, bruge fysisk magt og om nødvendigt at sende uregerlige unge på sikrede institutioner.
Hos Røde Kors, der driver fire børneasylcentre, frygter asylchef Anne La Cour Vågen, at reglerne kan føre til konflikter og vrede blandt de unge.
Hun minder i øvrigt om, at man allerede har husregler på asylcentrene.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker