Det er fortsat helt uklart, om der bliver en klimaaftale i København, siger Norges statsminister, Jens Stoltenberg.
- Der er også usikkerhed om, hvilken type aftale det bliver, siger Stoltenberg til det norske nyhedsureau NTB efter et flere timer langt møde mellem en udvalgt kreds af lande i Bella Center, hvor også USA's præsident, Barack Obama, deltog.
- Jeg vil ikke kommentere indholdet i selve mødet, siger Stoltenberg på spørgsmålet om, hvorvidt Obama kom med noget nyt på mødet.
Men han gør det klart, at Obamas nærvær giver ekstra tryk på i forhandlingerne, især over for Kina.
- Det er vældig vigtigt, at USA's præsident bidrager, det viser, hvilken vægt de tillægger forhandlingerne. Det giver øget forhandlingsstyrke og autoritet, siger han.
Stoltenberg siger, det især er positivt, at USA fra 2020 vil betale sin andel af af 100 milliarder dollar om året til udviklingslande, der skal tilpase sig klimaforandringer.
Trods usikkerheden om, hvad det hele ender med, så siger Stoltenberg, at han ikke har opgivet håbet om en aftale.
Men han siger, at meget arbejde udestår efter mødet i København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned