Står det til skatteminister Troels Lund Poulsen (V), skal der sættes en stopper for, at polakker, tyskere, svenskere og andre EU-borgere med arbejde i Danmark kan få sendt en dansk børnecheck til deres børn i hjemlandet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Omkring 4.000 borgere fra andre EU-lande får på baggrund af reglerne om ligebehandling af arbejdstagere i EU-landene udbetalt børnecheck til omkring 6.000-6.500 børn i deres hjemland, når de arbejder kortere eller længere perioder i Danmark. Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet. I alt 75 millioner kroner sendes ud af landet til børn i andre EU-lande.
En EU-forordning fra maj i år betyder, at en EU-borger blot behøver at arbejde i et par timer om ugen for at få ret til børnecheck til børnene i hjemlandet.
- Når vi befinder os i en økonomisk situation, hvor vi beder danskerne spænde livremmen ind, er vi nødt til at lave de regler om, der gør det alt for let for folk fra andre EU-lande at få dansk børnecheck. Det skal ikke være sådan, at man bare kan komme hertil og være her i en begrænset periode og så få de samme goder som danskerne, siger skatteministeren.
Tankegangen vækker genklang hos SF, hvor EU-ordfører Pia Olsen Dyhr erklærer sig enig i behovet for nye regler.
- I øjeblikket får mange sæsonarbejdere, som kun arbejder kortvarigt i Danmark, børnechecken. Måske skulle vi ændre serviceloven, så det kræver et halvt eller et helt års arbejde at få børnechecken i stedet for de nuværende 10 uger, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker