Stor debat om Ruth Evensens kandidatur
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Omkring 60 brugere har givet deres holdning til kende.
Nyheden om at Ruth Evensen stiller op til kommunalvalget i Lolland Kommune, har skabt stor debat på Folketidende.dk og på Folketidendes Facebookgruppe.
På Facebook var Christina Maria Heimdal den første til at give sin holdning til kende om Ruth Evensens kandidatur.
- Det har hun jo al mulig ret til. Så længe jeg ikke behøver at stemme på hende, så går det jo nok alt sammen, skriver hun
Og det er en meget gennemgående holdning fra brugerne. De fleste tager afstand fra Ruth Evensen, men respekterer hendes kandidatur, da det er demokratiets spilleregler.
- Min holdning er, at det er hendes ret at stille op. Det er vælgerne, der bestemmer, om hun skal ind, skriver Anne Svendsen på folketidendes Facebookgruppe.
En anden Facebook bruger Allan Kragh er enig.
- Det er et frit land, vi lever i, og alle, der lever op til valgbarhedsreglerne, kan frit stille op. Så det synes jeg da, hun skulle gøre, hvis hun føler sådan, skriver han.
Selvom de fleste brugere respekterer Ruth Evensens ret til at stille op, er der stadig en del negative kommentarer.
- Tja i et hvert valg er der en vinder og en taber, taberen har jo så meldt sin ankomst, så mangler vi bare vinderen, skriver Carsten Dahl Jacobsen på Facebook.
Og på folketidende.dk kan man finde en advarsel om Ruth Evensen og Faderhuset.
- ADVARSEL: Det er så nemt at lade sig narre og forføre af pæne, søde ord... men pas godt på - og sæt jer grundigt ind i hvad der gemmer sig bag facaden her (den skjulte dagsorden). Besøg gruppen NEJ TAK TIL FADERHUSET PÅ LOLLAND og find masser af artikler på siden STOP FADERHUSET. Tænk jer om, skriver Anne Koreska Petersen på Folketidende.dk
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie