Stor forskel på kommuners sanktioner af jobparate

Risikoen for at få færre penge udbetalt som kontanthjælpsmodtager svinger en hel del fra kommune til kommune.

Således er adressen afgørende for, hvad konsekvensen lyder, hvis man eksempelvis bliver væk fra aktivering eller ikke får søgt nok ledige stillinger. Det viser en gennemgang af kommunernes praksis, som Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget.

I gennemsnit sanktioneres knap hver fjerde - 23 procent - af alle jobparate kontanthjælpsmodtagere i hele landet. Men der er store udsving fra kommune til kommune.

Lemvig topper listen. Her oplevede næsten halvdelen, 47,8 procent, af de jobparate kontanthjælpsmodtagere sidste år at blive trukket i kontanthjælpen, da de ikke rettede sig efter jobcentrets henstillinger.

Furesø ligger i bunden med 2,4 procent.

Hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, vurderer professor og programleder Jacob Nielsen Arendt, at sanktioner har en virkning.

- Meget forskning kigger på de forsikrede ledige, men forskningen om kontanthjælp tegner det samme billede: Sanktioner af ledige virker, siger han til Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda.

- Vi ved fra forskningen på området, at det kan være svært for sagsbehandleren at sanktionere de ledige, de sidder over for i hverdagen, da sagsbehandleren kan blive følelsesmæssigt påvirket.

Flere af de kommuner, der ligger i bunden af listen, medgiver over for Agenda, at de kunne sanktionere mere.

I konkrete tilfælde kan der dog også være fornuftige overvejelser bag at undlade en sanktion. Det påpeger Helle Linnet, der er formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, over for Jyllands-Posten:

- Hvis et træk i kontanthjælpen betyder, at der ikke er til huslejen og kommunen skal ud og lede efter en anden bolig, kan det godt være fornuftigt at overveje at undlade en sanktion, siger hun til avisen.