Der er indgået et bredt forlig om midlerne i globaliseringspuljen, der omhandler forskning. Regeringen er blevet enig med DF, S og R om at afsætte 400 millioner i basismidler til universiteterne og 767 millioner målrettet til såkaldt strategisk forskning.
Partierne vil opprioritere den strategiske forskning inden for energi og miljø, sundhed og fødevarer. Hovedsigtet med disse midler er at skabe hurtig vækst.
Ud af de 400 millioner basismidler, som er penge, universiteterne selv kan disponere over, går 100 millioner til en matchfond. Denne fond skal motivere universiteterne til at søge private midler.
Socialdemokraterne og De Radikale er godt tilfredse med, at der kommer flere basismidler til universiteterne.
- At vi fik løftet regeringens udspil på sølle 230 millioner kroner til 400 millioner kroner, er jeg godt tilfreds med, siger Rasmus Prehn, fungerende forskningsordfører for Socialdemokraterne.
- Jeg er også særdeles tilfreds med, at der blev afsat 400 millioner kroner til fri forskningsmidler. Det var næsten en fordobling af det, der var udgangspunktet for forhandlingerne, siger De Radikales forskningsordfører, Marianne Jelved.
Partierne har derudover besluttet at afsætte 100 millioner om året i perioden 2011 til 2012, som skal bruges til at tiltrække de største talenter inden for forskning.
Der er indgået aftale om 1,4 milliarder kroner i 2011 og 400 millioner kroner i 2012.
Puljen er en udløber af velfærdsforliget fra 2006, der hæver efterløns- og pensionsalderen. Det betyder færre offentlige udgifter, hvilket fik politikerne til at beslutte, at der frem til 2012 skulle bruges 42,5 milliarder kroner på uddannelse, forskning og innovation.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker