Borgerne på Lolland-Falster har taget Vibeke Grave og hendes socialdemokratiske baggrund til sig. Det tyder en rundspørge blandt folketidende.dk’s Facebook-brugere i hvert fald på.
Af dem, der tilkendegiver, at de vil stemme personligt, vil flest nemlig sætte deres kryds ved netop maribonitten. Og det vækker ikke overraskende glæde her i valgkampens første dage.
- Det er jeg selvfølgelig glad for at høre, for jeg har brugt meget energi på at være synlig. Jeg mener, det er vigtigt, at vores landsdel bliver repræsenteret af de folk, der kender til de problemer, vi har hernede. Og derfor gør jeg også meget ud af at sige, at man ikke alene skal stemme på Socialdemokratiet, man skal også stemme personligt – og meget gerne på mig, siger Vibeke Grave.
Selv understreger hun, at det dog ikke alene handler om at være synlig i valgkampen.
- Man skal være synlig i hele perioden, og derfor har jeg også forsøgt ved at tage mig af både små og storesager i lokalområdet, siger Vibeke Grave, der ifølge Facebook-brugerne kan få konkurrence af Rune Kristensen. Også den unge konservative kandidat tilkendegiver flere nemlig, at de vil stemme på.
Af rundspørgen fremgår det generelt, at Enhedslisten vil få 44 procent af stemmerne, mens Venstre kun vil få omkring 13 procent af stemmerne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned