Hvis der var valg i morgen, ville Dansk Folkepartis uafbrudte vælgerfremgang i 15 år blive vendt til tilbagegang. Partiet står nemlig til den laveste vælgertilslutning i en Greens-måling siden maj 2004, skriver Børsen.
Greens Analyseinstitut har spurgt 1079 vælgere fra mandag til onsdag, hvem de vil stemme på, og blot 10,7 procent peger på Dansk Folkeparti mod 13,9 procent ved seneste valg.
- Det er ganske signifikant. Forklaring er formentlig, at Dansk Folkeparti har gjort noget, de aldrig har gjort før: de har skåret ned på velfærdsområderne. Dermed har de også ramt mange af deres egne og potentielle vælgere, siger lektor Rune Stubager, der forsker i vælgeradfærd på Aarhus Universitet, til Børsen.
Dansk Folkeparti indgik i sidste uge en aftale med regeringen om at skære i både børnecheck og dagpengeydelser, og dermed har partiet været i medierne med en helt anden dagsorden end tidligere, hvor DF kunne gå sejrrigt ud af eksempelvis finanslovforhandlinger med ældrechecks og andre velfærdsgoder.
DF's gruppeformand har nogenlunde samme forklaring på partiets vigende popularitet:
- Mange vælgere reagerer, fordi de selv bliver berørt på en eller anden måde af genopretningsplanen. Og derfor siger mange vælgere, er det ikke nemmere at vælge planen Fair Løsning (S og SF's plan, red.), hvor vi løser problemerne om nogle år ved, at vi taler lidt med hinanden om at arbejde lidt mere, siger han til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde