Større skoler skal styrke faglighed
Foto: Fra et tidligere debatmøde om den fremtidige skolestruktur i Guldborgsund Kommune.
Fra et tidligere debatmøde om den fremtidige skolestruktur i Guldborgsund Kommune.
Regeringens rejsehold anbefaler større skoler.
Regeringens rejsehold, som har gennemført et såkaldt 360 graders eftersyn af folkeskolen for at komme med forslag til at forbedre den, anbefaler nu kommunerne at lave færre og større skoler. Det er en af de 10 anbefalinger, rejseholdet offentliggjorde fredag. Større skoler skal være med til at styrke fagligheden i folkeskolen.
Dermed bør politikerne i Guldborgsund Kommune igen vende blikket mod sine embedsmænds forslag til ny skolestruktur, som netop peger på, at kommunens folkeskoler bør være færre og større. Forslaget blev i første omgang sendt til hjørne, mens skolerne regner på, om man kan nøjes med at skære i budgetterne for at undgå de skolelukninger, som har mødt stor modstand blandt borgerne i de seks oprindeligt lukningstruede skolers lokalområder.
Men færre og større skoler vil passe skolebestyrelsesformændene på de store byskoler godt. De har længe følt, at problematikken omkring de store byskolers høje klassekvotienter er blevet glemt i debatten, som mest har kørt på at bevare de små landskoler.
Forleden stod to bestyrelsesformænd for to byskoler frem og argumenterede for det urimelige i, at eleverne på de store byskoler skal være med til at finansiere de lave klassekvotienter på landskolerne. Flere byskoler melder sig nu i koret i vrede over, at der efter deres mening bruges alt for mange ressourcer på at sikre de små skoler.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde