Stort flertal vedtager omstridt ghettoplan

Der skal gennemføres gennemgribende fysiske forandringer af ghettoområderne. Og forebyggelse skal forhindre, at udsatte boligområder udvikler sig til ghettoer.

Det er formålet med et meget omdiskuteret lovforslag, som Folketinget har vedtaget torsdag.

Men ifølge kritikerne vil loven føre til, at de sociale problemer flytter andre steder hen. Fremover må der nemlig højest være 40 procent almene familieboliger i de områder, der optræder på listen over hårde ghettoer.

Blandt kritikerne er Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- Hvordan kan det være en hjælpende hånd, at boligerne enten skal sælges fra eller rives ned? Der er mennesker i det her land, der ikke bare kan gå ud og købe sig en ejerlejlighed, siger hun.

- Der er ingen, der har svaret på, hvor de mennesker skal bo.

Lovforslaget blev fremsat i begyndelsen af oktober og er siden blevet justeret. Men Enhedslisten mener ikke, at det er nok. Ifølge partiet er der 16 områder i Danmark, hvor det kan ende med, at boliger rives ned.

Det er transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der står bag lovforslaget. Ud over regeringen stemte også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for.

Selv om forslaget kommer fra regeringen, så blev den halvanden time lange debat torsdag formiddag mest en diskussion mellem Socialdemokratiets ordfører, Kaare Dybvad, på den ene side og Enhedslisten og Alternativet på den anden.

Ifølge Kaare Dybvad ligger forslaget fint i tråd med den boligpolitik, Socialdemokratiet har stået for siden 1930'erne og også under byfornyelsen i 1980'erne.

- Vi har den grundlæggende opfattelse, at koncentrationen af sociale problemer øger de sociale problemer, siger Kaare Dybvad.

- Vi tror ikke på, at det er en fordel at vokse op i et kvarter, hvor der er mange sociale og integrationsmæssige problemer.