Initiativet vil støtte den syriske opposition i at sikre humanitær hjælp og standse vold og drab i landet.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bekræfter, at han sidder med ved bordet den 24. februar, når en koalition af lande danner gruppen "Syriens Venner".
- Jeg har planer om at tage derned, siger Villy Søvndal på vej i EU-Parlamentet for at diskutere netop situationen i Syrien.
- Det vigtige er at fastholde den brede koalition med både arabiske lande, Tyrkiet, EU-lande med flere, så vi fastholder et samlet tryk på Syrien, siger Søvndal.
Såvel Socialdemokraterne som De Radikale, Venstre og Enhedslisten støtter, at Danmark går med i gruppen.
Venstres politiske ordfører, Ellen Thrane Nørby, siger til politiken. dk:
- I langt over en uge har vi efterlyst, at regeringen fremlagde en klar Syrien-strategi. Derfor hilser vi det velkomment, hvis Villy Søvndal nu tager fat.
Frankrig tog initiativet til at danne gruppen, da Rusland og Kina i FN blokerede for en resolution rettet mod det syriske regime og præsident Bashar al-Assad. Regimets styrker er i disse dage i hårde kampe mod prodemokratiske oprørere i byens Homs.
Rusland er imod dannelsen af "Syriens Venner" og opfatter det som første skridt på vejen til at indlede en krig i Syrien.
Det eneste parti i Folketinget, som ikke vil med i initiativet, er Dansk Folkeparti. Udenrigsordfører Søren Espersen ønsker ikke Danmark med i en koalition med "en række suspekte arabiske lande".
- Der bliver talt om fredsbevarende styrker og om at sende våben af sted til oprørerne, og derfor vil det ende med en militær indsats, siger Espersen til politiken.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde