Danskerne køber stadig flere økologiske fødevarer. Men den statslige støtte til forskning og udvikling af økologisk jordbrug og fødevarer er i år næsten halveret.
Og uden flere penge i støtte vil den økologiske sektor ikke kunne leve op politikernes ambitiøse mål om en storstilet udvidelse.
Det siger økologichef i landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen.
Siden 1996 har statens forsknings- og udviklingsstøtte til økologi ligget på omkring 60-65 millioner kroner om året. Men det beløn er nu skåret ned til 37 millioner kroner i år uden udsigt til en stigning.
Det viser en gennemgang af de igangværende projekter, som er foretaget af det halvstatslige rådgivningsorgan ICROF.
- Der vil nok stadig kunne være en udvikling. Men vi skal op på 100 millioner kroner om året, for at vi kan udvikle den økologiske sektor nok og få mere eksport, siger Kirsten Lund Jensen.
Under VK-regeringen har Fødevareministeriet opereret med en målsætning om at fordoble det økologisk dyrkede landbrugsareal frem til 2020 til en andel på 12 procent. Det nye regeringsflertal agter at tredoble det økologiske areal.
Men for at blive rentabel nok til at kunne begå sig i konkurrencen på de internationale eksportmarkeder skal de økologiske landmænd have hjælp til at udvikle mere effektive metoder for blandt andet dyrkning og for genanvendelse af organisk affald i fødevareindustrien, siger Kirsten Lund Jensen.
Herhjemme omsættes der årligt for seks milliarder kroner økologiske fødevarer. Heraf importeres der for lidt over en milliard kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker