Støttepædagog og Kloge Aage: Det laver en spindoktor
Alle regeringens ministre har ansat en eller to særlige rådgivere. Se her, hvad deres opgaver er:
* Støttepædagog: For det første kan en særlig rådgiver hjælpe en ny minister i forbindelse med dennes første tid i ministeriet. Der kan for eksempel være tale om en person, som ministeren kender og føler sig tryg ved, og som ministeren har et særligt loyalitets- og tillidsforhold til.
* Kloge Aage: For det andet kan en særlig rådgiver fungere som politisk rådgiver og sparringspartner for ministeren, og vedkommende kan i kraft af sin baggrund eller særlige viden måske tilføre indfaldsvinkler, som det kan være vanskeligt eller måske ikke muligt at få fra embedsværket.
* Forbindelsesofficer: For det tredje kan en særlig rådgiver have et særligt kendskab til ministerens politiske bagland, herunder til folketingsgruppen og partiet, som kan være til nytte for ministeren. Vedkommende kan således fungere som forbindelsesled til baglandet.
* Spindoktor: For det fjerde kan en særlig rådgiver bistå ministeren med pressehåndtering og strategisk kommunikation. Denne funktion ligger formentlig tæt op ad det, der af mange forbindes med en "Spindoktor-funktion".
* Netværker: Som en femte funktion kan den særlige rådgiver være beskæftiget med at
pleje ministerens interessenter i bred forstand, herunder kontakten til
interesseorganisationer, andre ministerier og deres særlige rådgivere samt
som tidligere nævnt ministerens partimæssige bagland, herunder folketingsgruppen,
borgmestre mv.
Kilde: Betænkning for ministrenes brug af særlige rådgivere - et serviceeftersyn.
Betænkningen er udarbejdet af et sagkyndigt udvalg med højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen som formand.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde