Støttepartierne fik børnene ud af Sjælsmark
Mette Frederiksen (S) bliver Danmarks næste statsminister. Hendes regering vil blandt andet oprette et nyt udrejsecenter for børnefamilier, der har fået afslag på asyl. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det lykkedes De Radikale, SF og Enhedslisten at få Mette Frederiksen overbevist om at få børnene ud.
Udrejsecenter Sjælsmark er ikke et sted for børn.
Det har De Radikale, SF og Enhedslisten gentagne gange understreget, og med den fælles politiske forståelse med Socialdemokratiet er de fire partier blevet enige om, at børnene skal ud af Sjælsmark og flyttes til et nyt udrejsecenter.
Hidtil har Socialdemokratiet og partiformand Mette Frederiksen talt om at forbedre forholdene for børnene på Sjælsmark. Blandt andet ved at se på en bedre madordning.
Aftalen mellem de fire partier betyder, at Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister.
Om Sjælsmark står der blandt andet i aftalen:
- En ny regering vil respektere de grundlæggende principper i asylsystemet og derfor fastholde, at asylansøgere, der har fået et endeligt afslag på deres ansøgning, skal rejse hjem.
- Det ændrer imidlertid ikke på, at børnene er uden skyld i den situation, de står i, og at de nuværende forhold for børn derfor skal forbedres på en måde, der understøtter, at børnene får så normalt et hverdagsliv som muligt.
- En ny regering er af den overbevisning, at det inden for det formål vil være muligt at finde en mere hensigtsmæssig lokalitet for et udrejsecenter kun for børnefamilier end Udrejsecenter Sjælsmark.
- Det nye udrejsecenter skal indrettes efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport vedrørende forholdene på Sjælsmark.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker