Støtter lokale initiativer for turister

500.000 kroner skal være med til at udvikle og styrke de lokale aktiviteter, som har en turistmæssig interesse. Det har man netop vedtaget i Guldborgsund Kommune, der har afsat de mange penge.

Puljen skal – udover at skabe resultater på turistområdet – også være med til at opfylde de politiske mål om at understøtte ildsjæle og foreninger, der netop ønsker at arbejde med turistrettede aktiviteter.

Puljen kan derfor også søges af for eksempel enkeltpersoner eller netværk, der ønsker at gennemføre initiativer som udstillinger, foredrag, guidede ture og så videre.
Der er to ansøgningsfrister til puljen. Den første er 30. januar.

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Guldborgsund Kommune har afsat en pulje på 500.000 kroner, som skal støtte op om lokale aktiviteter for turister.

Offentliggjort Sidst opdateret