Stress er ikke en sygdom - men en reaktion

Offentliggjort Sidst opdateret

* Ifølge Sundhedsstyrelsen er stress ikke i sig selv en sygdom, men en belastningsreaktion, der udgør en risikofaktor for en række sygdomme.

* Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem langvarig og kortvarig stress.

* Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst i flere uger til måneder. Det er forbundet med en øget risiko for flere sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og depression.

* Også livskvaliteten og det almene velbefindende kan blive negativt påvirket af langvarig stress.

* Kortvarig stress opstår typisk akut i pressede situationer og gør os i stand til at handle.

* Langvarig stress opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke aftager eller forsvinder, så kroppen ikke får mulighed for at restituere.

* Stress opleves forskelligt fra person til person. Det afhænger af forskellige faktorer som egne og miljøbestemte ressourcer og af, hvordan man individuelt reagerer på og håndterer stress.

* Der er mange årsager til, at man kan udvikle stress. En del af dem kan findes på arbejdspladsen og kan hænge sammen med eksempelvis stor arbejdsmængde og tidspres eller uklare mål og krav.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.