Løsgængeren Pia Christmas-Møller afviser, at hun skulle være blevet "snydt" i forbindelse med forhandlingerne om regeringens 2020-plan.
Dagbladet Information skriver fredag, at alle landets syv universiteter har trådløst internet, hvilket ellers var netop den betaling, Pia Christmas Møller fik for at lægge den afgørende stemme til VK-regeringens økonomiske plan.
Løsgængeren kalder imidlertid artiklen for "misvisende" med henvisning til, at den trådløse internetforbindelse kun var en del af den samlede pris for hendes stemme.
Hun fik blandt andet også afsat penge til hjerneskadede patienter og psykiatribehandlingen.
Desuden mener Pia Christmas-Møller, at de eksperter, som udtaler sig i artiklen, "taler mod bedreviden eller slet ikke har nogen viden".
- Jeg har fået sat fodaftryk for mellem 200 og 300 millioner kroner i en aftale, som jeg ellers støttede i forvejen. Nogle af de penge er nye, og andre er fundet indenfor rammer, hvor jeg specifikt har bestemt, hvad de skal bruges til, siger løsgængeren.
Information beskriver, hvordan kravene, der altså skulle sikre trådløst internet på både universiteter, ungdomsuddannelser og i folkeskoler, allerede er indfriet.
Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at kommunerne allerede har forpligtet sig til at sikre skolerne det trådløse netværk.
Hos KL oplyser man, at det trådløse netværk i folkeskolen er et tema, der var med i forhandlingerne gennem længere tid og uafhængig af 2020-aftalen.
Og heller ikke på gymnasierne vil løftet fra Pia Christmas Møller tilsyneladende gøre den store forskel.
Fra Gymnasieskolernes Rektorforening lyder det, at "man ikke kan forestille sig andet end, at samtlige gymnasier har trådløst internet."
Og ifølge Informations rundringning til landets syv universiteter har de også allerede det af løsgængeren sikrede trådløse netværk.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker