Flere studerende kræver også flere penge.
Derfor har regeringen afsat godt en milliard kroner på finansloven de næste to år til at dække udgifterne til de mange flere unge, der vil proppe viden i hovedet, skriver metroXpress.
På torsdag præsenterer regeringen sit finanslovsforslag, og da bliver den ekstra milliard et af hovedinitiativerne.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) glæder sig over både det øgede optag og den større pose penge.
- Vi har heldigvis kunnet konstatere, at endnu flere, end vi regnede med i sommer, er gået i gang med en uddannelse, siger uddannelsesministeren.
- Det er rigtig positivt, når regeringens målsætning er, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, men det kræver selvfølgelig også, at finansieringen øges. Vi må ikke slække på kvaliteten for at få råd til de mange nye studerende.
De ekstra penge vækker begejstring hos både rektorer og studerende. Formanden for universitetsrektorerne, Jens Oddershede, siger:
- Det glæder mig, at regeringen fastholder princippet om, at når der kommer flere studerende, skal der også flere penge til.
- Hvis ellers stykprisen per studerende er den samme, giver det os et incitament til at bidrage yderligere til regeringens målsætning om flere studerende, siger han.
I Danske Studerendes Fællesråd glæder formand Magnus Pedersen sig også over nyheden, men efterlyser desuden penge til bedre kvalitet.
- Vi er glade for finansieringen af flere medstuderende, men frygter samtidig forringet undervisningskvalitet og øget frafald.
- Vores uddannelser er i forvejen underfinansierede, og det betyder, at kvaliteten forringes, hver gang optaget øges uden at lave et kvalitetsløft, lyder det fra Magnus Pedersen i metroXpress.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned