Lægemiddelstyrelsen får kritik for en række fejl i forbindelse med kontrastmidlet Omniscan, som har gjort alvorligt syge nyrepatienter endnu mere syge, når de blev scannet. Omniscan kan give skader på huden og bevægelsesapparatet.
Foreløbig har 39 patienter fået erstatninger for i alt 18,5 millioner kroner fra Patientforsikringen.
Kritikken af Lægemiddelstyrelsen kommer i en advokatundersøgelse, som onsdag blev fremlagt for Sundhedsudvalget i Folketinget. Advokatundersøgelsen konkluderer, at Lægemiddelstyrelsen begik fejl på tre punkter.
Styrelsen var for længe om at indberette bivirkninger i 2006. Den kom med mangelfulde oplysninger til ministeriet i forbindelse med to folketingsspørgsmål i 2009. Og endelig kritiseres Lægemiddelstyrelsen for sagsbehandlingen omkring ændringen af det såkaldte produktresumé, som fortæller, hvordan et produkt skal bruges.
Når Lægemiddelstyrelsen har svaret på kritikken, vil sundhedsminister Bertel Haarder (V) tage stilling til, hvad der videre skal ske.
Ministeren, ministeriet og Sundhedsstyrelsen bliver frikendt i den uvildige advokatundersøgelse, som dækker perioden 1993 til 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker