Styrelse: Politikeres gratis lån af lokaler var ulovlig
Den nu tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev endte med at trække sig fra sin post kort før sidste års kommunalvalg - blandt andet på grund af en sag om hendes gratis lån af Københavns Rådhus' lokaler. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Det var ulovligt, da politikerne på Københavns Rådhus gav sig selv lov til gratis at låne rådhusets lokaler.
Politikerne på Københavns Rådhus må ikke låne rådhusets lokaler ud til sig selv gratis.
Sådan lyder det i en afgørelse fra Ankestyrelsen, skriver BT.
- Vederlagsfri anvendelse af lokaler på Københavns Rådhus til private formål udgør en økonomisk fordel for medlemmerne af Borgerrepræsentationen.
- Det er derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at Københavns Kommune vederlagsfrit har udlånt Rådhushallen og Festsalen, skriver Ankestyrelsen i en udtalelse ifølge BT.
Politikerne på rådhuset godkendte med overborgmester Frank Jensen (S) i spidsen i 2012 muligheden for, at de selv kunne låne rådhuset til egne bryllupper helt gratis.
Hvis alle andre danskere ville gøre det samme, ville det koste 65.000 kroner.
Beslutningen blev dengang truffet i gruppeformandskredsen, men den blev aldrig ført til referat, hvilket førte til, at kommunen kaldte det for en "administrativ praksis".
I september 2017 brød sagen ud om den tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs (R) gratis lån af rådhuset til sit bryllup.
I samme ombæring gik Ankestyrelsen ind i sagen og bad om en redegørelse fra kommunen. Det er på baggrund af kommunens redegørelse, at styrelsen nu konkluderer, at den administrative praksis var i strid med såvel Kommunestyrelsesloven og kommunalfuldmagtsreglerne.
Kort før Allerslev gik af som borgmester, valgte hun at betale de 65.000 kroner, som det normalt ville koste at låne lokalet.
Nuværende beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og den radikale Henrik Nord har efterfølgende ligeledes betalt for leje af rådhuset.
Overborgmester Frank Jensen (S) har ingen kommentarer til den seneste udvikling i sagen.
- Det er en gammel sag. Den har jeg lagt bag mig, siger han til BT.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde