Styrelsen vil bruge metode bag omstridt rapport fremover

Forløbet omkring Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport har ifølge justitsminister Mette Frederiksen (S) været "rodet".

Og selvom rapportens hovedpointer først fik styrelsen til at vurdere ét omkring ret til asyl og siden noget andet, så mener Udlændingestyrelsen ikke desto mindre, at rapporten er så vellykket, at metoden vil blive brugt i fremtidige rapporter også.

Alligevel vil styrelsen også fremover gøre brug af den metode, der ligger bag den omstridte rapport, der er blevet undsagt offentligt både af rapportens kilder og oprindelige hovedforfattere.

Det fremgår af Udlændingestyrelsens nye redegørelse til justitsministeren.

I rapporten har Udlændingestyrelsen først lavet en klassisk rapport med henvisning til kilder samt en opsummering af deres udsagn.

Herefter har man udgivet et digert værk med bilag, hvor kildernes udsagn er gengivet i deres helhed.

Efterfølgende har flere navngivne kilder så sagt fra over for rapporten. Eksempelvis har FN's Flygtningehøjkommissariat gjort det klart, at man har "en række bekymringer hvad angår metodologien i rapporten".

Men trods alle disse indvendinger og alt det bøvl, de har afstedkommet, så fastslår Udlændingestyrelsen nu, at metoden med at adskille kilders nøjagtige udsagn og rapportens udlægning af dem er så god og fair, at man vil bruge den fremover.

"Udlændingestyrelsen agter også fremover at anvende dette format, da det er styrelsens opfattelse, at det giver den mest objektive kildebelysning og er bedst overensstemmende med asylmyndighedernes ønsker til rapportens affattelse", skriver Udlændingestyrelsen.

Styrelsen henviser til, at det er en metode, der også bruges i Norge, Schweiz, Sverige og Finland.

Alligevel var det hidtil uset, da Udlændingestyrelsen anvendte den i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om Eritrea, som fik to erfarne embedsfolk til at sige lodret fra over for metoden.