SU-omlægning kan koste dårligt stillede en uddannelse

Regeringens 2025-plan risikerer at give social slagside, hvis forslaget om at ændre i SU-systemet gennemføres.

Det er konklusionen fra fem forskere. De har gennemgået den eksisterende forskning på området for Magisterforeningen for at give deres vurdering af, hvad det vil betyde at gennemføre forslaget.

Det går helt konkret ud på at sænke SU-grundbeløbet. Samtidig giver man de studerende mulighed for at optage større SU-lån, ligesom fribeløbet for, hvad man må tjene ved siden af også forhøjes.

Det vil formentlig få konsekvenser for økonomisk dårligt stillede unge, hvis man spørger Jakob Nielsen Arendt. Han er professor ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.

- Det vil formentlig medføre et lille fald i optaget på de videregående uddannelser. Det er vores bedste bud.

- Man kan se, at unge fra dårligt stillede hjem reagerede stærkere på økonomiske incitamenter, siger han til DR.

Men det kan ikke siges med sikkerhed, om det giver social slagside, hvis SU ændres med mere lån, mindre stipendium og et større fribeløb at tjene ud over SU.

Det siger uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V), som er i USA, i en skriftlig kommentar om rapporten.

- Rapporten bekræfter min viden på området. At det er svært at konkludere på SU'ens effekt for unges uddannelsesvalg og social mobilitet.

- Jeg bider særligt mærke i, at forskerpanelet skriver, at det er svært at konkludere noget med sikkerhed, da forskningen ikke peger på entydige resultater, siger Ulla Tørnæs.

Besparelserne på SU'en vil efter planen indbringe 3,3 milliarder kroner årligt.

Regeringen agter i perioden 2019-2025 at bruge én milliard kroner årligt på at forbedre kvaliteten af uddannelserne og støtte erhvervsrettet forskning.

Oppositionens fem partier - Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Alternativet og Enhedslisten - har rejst en forespørgselsdebat om SU. Det oplyser uddannelsesordfører Eva Flyvholm (EL).