Sund økonomi redder 45.000 fra ledighed
Det fremgår af regeringens Økonomiske Redegørelse, der offentliggøres fredag.
Det er fornuftig økonomisk politik og finansmarkedernes tillid til dansk økonomi, der har gjort, at Danmark fra 2008 til og med 2013 har sikret en beskæftigelse, der er er højere, end hvis renten havde holdt sig på 2008-niveau.
Renten - målt på den tiårige statsobligation - er faldet fra 4,3 procent i starten af 2008 til nu 1,27 procent - et samlet rentefald på godt tre procentpoint.
Med andre ord: Havde de finansielle markeder ikke haft tillid til dansk økonomi og brugt Danmark som en slags sikker havn under den europæiske gældskrise, ville omkring 45.000 flere danskere i dag være ramt af ledighed.
Den lave rente har bevirket, at danskernes samlede produktion - målt i bruttonationalproduktet (BNP) - samlet set er 2,5 procent højere i 2013, end hvis renten havde holdt sig på 2008-niveau.
Rekordlav rente har blandt andet stor betydning for det private forbrug og for erhvervslivets investeringer.
Ikke mindst har den været med til at holde hånden under boligmarkedet, der har været hårdt ramt med store prisfald, efter at boligboblen bristede. Sammen med en styrket eksport er det en forudsætning for, at Danmark kan lægge krisen bag sig.
S-R-SF-regeringen lægger op til omfattende reformer på en række områder for at polstre det danske velfærdssamfund endnu mere og har indgået aftalen om en budgetlov, der skal holde kommuner og regioner i kort økonomisk snor.
Efter europæiske forhold er Danmark i økonomisk særklasse med forholdsvis beskeden gæld og underskud på de offentlige finanser. Forude venter udfordringen med at skaffe arbejdskraft nok til at afløse de mange, der pensioneres over de kommende år.
Regeringen har torsdag indledt trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om, hvordan der kan skaffes mere arbejdskraft.
/ritzau/
45.000 danskere kan takke den sunde danske økonomi for, at de fortsat har et job trods krise.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned