Sundhedsplejerske: Isolerede børn er passive og bange
Børn under fem, der bliver holdt hjemme, opfører sig ikke alderssvarende, hvis de ikke stimuleres rigtigt.
Hvis et barn stikker i gråd og bliver skrækslagent, når sundhedsplejersken Lene Marie Kjær kommer på besøg i et hjem, begynder advarselslamperne at blinke.
Det er nemlig et tegn på, at barnet er socialt understimuleret, hvilket der ifølge sundhedsplejersken er stor fare for, hvis det kommer fra et ikkevestligt, fattigt hjem og ikke kommer i daginstitution.
- Vi ved, at alle børn er nysgerrige. Man må gerne være genert og holde sig til mor, men man skal være nysgerrig og interesseret, når der kommer en fremmed ind i rummet, siger Lene Marie Kjær og fortsætter:
- Børn, der er socialt understimulerede, bliver skrækslagne og begynder at græde, når jeg kommer ind hjemmet.
Hun arbejder med socialt udsatte indvandrerfamilier i København. En analyse lavet af Københavns Kommunes velfærdsanalyseenhed viser, at omkring 730 børn fra denne slags familier ikke kommer i daginstitution.
Det vil kommunen lave om på - ved i yderste instans at tvinge dem ud af hjemmene.
- Familien kommer ikke så meget ud og er lidt isoleret. De har ikke på samme måde en tradition for at tale med deres børn. Vi ser mange børn, som bliver sat i en skråstol foran fjernsynet. På den måde får de ikke brugt deres krop, siger Lene Marie Kjær.
Det betyder social og motorisk understimulerede børn, som er langt bagefter jævnaldrende institutionsbørn, når de starter i skolen som seksårige.
Derfor er der mange fordele ved at lade børn fra disse familier komme i institution, siger Lene Marie Kjær.
- På den måde kommer de ind i en struktureret hverdag med faste spise- og sengetider, og bliver involveret i pædagogiske aktiviteter, siger hun.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker