Svært at skaffe valgtilforordnede

Nej, siger langøboerne, der har op til 11 kilometer frem til det nye afstemningssted, Rudbjerghallen ved Dannemare, der for første gang tages i brug til kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag 17. november.

Det koster imidlertid kun 5.900 kroner plus noget mad og drikke at holde det lille valgsted i gang
På et valgsted skal der være mindst fem valgstyrere, og på et lille valgsted har der typisk været brugt syv personer, oplyser Lolland Kommunes valgansvarlige, Asger Lund.
De får 700 kroner i diæt hver plus lidt forplejning i løbet af den lange valgdag. Det blev betalt 1.000 kroner for at leje den lille sal i forsamlingshuset. I diæter og husleje kostede det dermed 5.900 kroner - plus forplejning - at holde valg i Langø.
Årsagen, til at vælgerne får længere og længere til valgstederne, er dog ikke spare-iver, ifølge Asger Lund, men at det bliver sværere og sværere at skaffe tilforordnede.
- Det sted, i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten har været lavest ved de tre sidste valg, er i øvrigt i Rødbyhavn, hvor der overhovedet ikke er ændret på afstemningsstederne, påpeger Asger Lund.
En forsmag på de færre valgsteder fik Lollands vælgere allerede ved Folketingsvalget i november 2007, hvor antallet af valgsteder blev indskrænket fra 38 til 19, og ved valget til Europaparlamentet i sommer røg yderligere to valgsteder væk.
 
Foto: I Langø mødes vælgerne af en lukket dør i forsamlingshuset. De skal i stedet på en 22 kilometer lang udflugt for at stemme.

Er det særlig demokratisk, når nogle vælgere må transportere sig op til 22 kilometer for at få mulighed for at stemme?

Offentliggjort Sidst opdateret