Torsdag lærte en gruppe gymnasieelever fra Maribo Gymnasium, at det absolut ikke er nemt at være de folkevalgte, der skal svinge sparekniven.
Eleverne var inviteret til Sorø af Region Sjælland. Her skulle de sætte sig i de “varme” sæder i regionsrådssalen og spille spillet “politiker for en dag”.
Eleverne blev inddelt i fire partier - Gul, Orange, Lilla og Hvid - som hver især skulle finde tre områder at spare på.
Det gjorde rollespillet meget livagtigt, at en del af spareforslagene debatteres netop nu af virkelighedens politikere. De unge skulle vælge mellem: Nedlæggelse af tre fødeklinikker, lukning af et sygehus, lukning af center for spiseforstyrrelse, fyring af 1000 på sygehusene, stop for psykiatriske arrangementer - og at fjerne lægerne fra akutbilerne.
Den hårdeste debat bølgede gennem regionsrådssalen i spørgsmålet om at fjerne lægerne i akutbiler til fordel for døgnbemandede paramedicinerbiler.
Virkelighedens politikere har modsat de unge valgt at fjerne lægerne fra akutbilerne. Et valg, som de i disse dage får på hattepulden for.
De unge politikere skulle dog ikke ud og stå til ansvar hos vælgerne. Men de kunne køre hjem til Maribo med en større indsigt i, hvordan det politiske system i Danmark fungerer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde