- Det er efterhånden svært for V og K ikke at gå med i en aftale, for regeringen har jo strakt sig meget, meget langt. Hertil har der været pres fra baglandet, dele af erhvervslivet og fra nogle Venstre-borgmestre, siger han.
Hans Engell kan ikke forestille sig, at regeringen får en aftale alene med De Konservative, som har vist større lydhørhed over for klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) end Venstre.
- Jeg tror, de borgerlige holder sammen, selv om der har været lidt forskellige meldinger, siger han.
Såfremt det lykkes Lidegaard at hale en bred aftale hjem, vil det være en stor sejr for regeringen. Og ikke mindst for Martin Lidegaard uanset at han har måttet give sig meget, mener Hans Engell.
- Man vil få ro på et stort område i en årrække. Samlet set må man sige, at det vil være en landvinding for regeringen, også fordi det vil lægge spor for andre forhandlinger.
- Jeg har meget svært ved at se, hvordan man skal kunne lave trepartsaftaler på arbejdsmarkedet, skattereform og andet, hvis man ikke kan enes om en energiaftale, siger han.
Til gengæld vil det stille regeringens støtteparti, Enhedslisten, i en mærkelig situation, hvis partiet i utilfredshed vælger at stå uden for en bred aftale, mener Hans Engell.
- Regeringen kunne jo have fået sit eget udspil igennem med Enhedslisten. Det er en meget speciel situation, hvis regeringen ikke bruger sit parlamentariske grundlag i så store og vidtgående forhandlinger.
Ender forhandlingerne sådan, må det give anledning til selvransagelse i Enhedslisten, hvis regeringen i kommende store forhandlinger om skat og arbejdsmarked laver aftaler med de borgerlige, mener Hans Engell.
- For hvad får vælgerne så egentlig for deres stemme på Johanne Schmidt, spørger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned