Sverige får også færre syriske asylansøgere
Det kan være en europæisk tendens, at antallet af syriske asylansøgere falder, siger Dansk Flygtningehjælp.
Hinsidan oplever de ligesom i Danmark et faldende antal asylansøgere fra Syrien i oktober sammenlignet med måneden før.
Det viser tal, som Ritzau har modtaget fra den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket.
I september var der således 4010 syriske asylansøgere i Sverige, mens der i perioden 1.-26. oktober har været 2705 syriske asylansøgere. Det svarer til en nedgang på knap 33 procent.
I Danmark er der kommet 744 syriske asylansøgere i samme periode i oktober. I september var antallet 1932. Der er altså sket mere end en halvering fra september til oktober.
Dermed tyder det ikke på, at det faldende antal syriske asylansøgere i Danmark kun skyldes nye politiske initiativer, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, til Ritzau.
- Det betyder hvert fald, at det ikke kun er et dansk fænomen, der kun skyldes danske initiativer. Ikke at initiativerne ikke har nogen som helst effekt, men det er snarere andre ting, der flytter tallene i nedadgående retning.
- Det kan være mere komplekst og måske en mere generel tendens i hele Europa, siger Andreas Kamm.
Han påpeger, at over længere tid svinger den danske kurve nogenlunde med den samlede europæiske i forhold til antallet af asylansøgere.
Dansk Flygtningehjælp har forsøgt at finde asylansøgningstallet for hele Europa i oktober, men indtil videre uden succes.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker