Sygeplejerske-konflikt kan være slut lørdag
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes strejke med et lovindgreb. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen vil søge at få hastebehandlet lovindgreb, der skal afslutte sygeplejerskernes strejke.
Regeringen har besluttet at afslutte sygeplejerskernes strejke ved et lovindgreb. Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde onsdag aften.
Et lovindgreb skal gennem Folketinget. Ifølge Peter Hummelgaard vil lovforslaget blive fremsat torsdag med henblik på, at det kan træde i kraft lørdag.
Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.
Ifølge Peter Hummelgaard er det regeringens opfattelse, at der ikke er et blokerende mindre.
Lovforslaget vil følge det mæglingsforslag, som forligsmanden kom frem til, oplyser beskæftigelsesministeren.
Mæglingsforslaget blev i sin tid afvist af sygeplejerskernes medlemmer.
Regeringen begrunder behovet for et indgreb med, at sundhedsvæsnet ikke kan holde til, at en andel af sygeplejerskerne strejker.
- Lige nu der kører vores planlagte operationer på halv kraft, og det siger sig selv, at sundhedsvæsenet kan ikke fungere i så lang tid på halv kraft, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
- For hver uge konflikten får lov til at fortsætte, forlænger man puklen af behandlinger med 10 uger. Det påvirker 200.000 patienter, siger han.
Både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har allerede meddelt, at de stemmer imod lovindgrebet. De langer samtidig alle tre hårdt ud mod regeringen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender også onsdag aften, at han helst var fri for at afholde det pressemøde, han selv havde indkaldt til:
- Der er ikke nogen vindere ved det her, men sådan er virkeligheden jo også fra tid til anden, siger han.
Han kom samtidig med løfte om, at det element i mæglingsforslaget, der handler om at lave en komité, der skal undersøge uligeløn på arbejdsmarkedet.
- Det her er ikke en syltekrukke. Vi har tænkt os at følge op på, hvad lønkomitéen finder frem til, siger han.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde