Sygeplejerskekonflikten forkorter DF's sommergruppemøde
Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) og resten af DF's folketingsgruppe aflyser fredagens program ved partiets sommergruppemøde. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Forligsmandens mæglingsskitse, som sygeplejerskerne strejker imod, ventes at blive ophøjet til lov fredag.
Sygeplejerskernes over to måneder lange strejke står til at slutte snart, efter at Folketinget torsdag har påbegyndt hastebehandlingen af den lov, som gør en ende på konflikten.
Hastebehandlingen får ligeledes betydning for Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Maribo.
Her har folketingsgruppen været samlet siden onsdag. Men fredagens planlagte program skrottes helt. Det vil sige, at det planlagte pressemøde fredag heller ikke bliver til noget.
- I lyset af Folketingets hastebehandling af regeringens lovforslag om sygeplejerskekonflikten og indkaldelse af Folketinget, ser DF sig nødsaget til at forkorte sommergruppemødet med en dag, og i konsekvens heraf aflyses pressemødet i morgen fredag, skriver partiet i en pressemeddelelse.
- Der vil blive afholdt pressemøde på et senere tidspunkt, som vi vender tilbage om, tilføjes der.
Det er normalt på et sommergruppemøde, at partierne fortæller om deres politiske visioner og planer for den kommende politiske sæson.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde